Diskrimination i EU?
Diskriminerer EU-organisationer når de reklamerer efter personer med "engelsk som modersmål"?
PÅSTAND OM FORSKELSBEHANDLING I JOBANNONCER
Sammendrag af afgørelse om klage 338/2004/OV over Europa-Kommissionen
Den europæiske esperanto-sammenslutning (European Esperanto Union) indgav en klage over
Kommissionen med påstand om sproglig forskelsbehandling i europæiske organisationer, som
fi nansieres af Kommissionen, og i virksomheder med kontrakter med Kommissionen. Ombudsmanden
har allerede behandlet en klage fra esperanto-verdensforbundet (World Esperanto Association)
(659/2002/IP) vedrørende samme anliggende.
I den foreliggende klage påpegede den europæiske esperanto-sammenslutning, at forskellige
organisationer og virksomheder fortsat udsendte jobannoncer med krav om »engelsk som modersmål«
eller »modersmålskompetence«, og at Kommissionen ikke havde taget retlige skridt. Klageren gjorde
bl.a. gældende, at Kommissionen burde tage skridt, herunder tilbageholdelse af fi nansiering, mod
organisationer og virksomheder, som udsender jobannoncer, der forskelsbehandler.
A F G Ø R E L S E R E F T E R E N U N D E R S Ø G E L S E
Kommissionen gav et overblik over de seneste foranstaltninger, den havde truff et siden sag
659/2002/IP, såsom forskellige interne notater, som henledte tjenestegrenenes opmærksomhed
på spørgsmålet. Kommissionen henviste endvidere til de relevante artikler i fi nansforordningen
samt til direktiv 2004/18 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige
vareindkøbskontrakter med hensyn til udelukkelse fra indkøbsprocedurer som følge af en stra ar
handling i forbindelse med udøvelsen af et erhverv.
Som svar på Ombudsmandens yderligere undersøgelser påpegede Kommissionen, at fejl i forbindelse
med udøvelsen af et erhverv kan opstå i mange forskellige situationer, og gjorde gældende, at det ikke
er muligt at nævne alle sådanne situationer specifi kt i indkøbsdokumenter eller indkaldelser af forslag.
Som svar på Ombudsmandens spørgsmål vedrørende indsættelse i kontrakter af en klausul med krav
om ikke-forskelsbehandling gjorde Kommissionen gældende, at indsæ else af fl ere særklausuler
om meget specifi kke situationer, som ligger uden for kontraktens anvendelsesområde, ville gøre
kontrakternes indhold og struktur kompliceret og have en negativ indvirkning på konkurrencen.
Kommissionen understregede endvidere, at de nationale jurisdiktioner er de eneste instanser med
individuel kompetence til at behandle påstande om sproglig forskelsbehandling.
Ombudsmanden fandt, at Kommissionens argumenter mod indsæ else af en særlig klausul syntes
at være rimelige. Han fandt det også rimeligt i lyset af subsidiaritetsprincippet for Kommissionen at
fremføre, at påstande om sproglig forskelsbehandling skulle behandles på nationalt plan. Han fandt
derfor ikke, at Kommissionen havde gjort sig skyldig i fejl eller forsømmelser. Ombudsmanden fremsagde
imidlertid en yderligere bemærkning om, at Kommissionen, hvis den får beviser på forskelsbehandling
på grund af sprog fra en af sine kontrahenters eller stø emodtageres side, kunne oversende disse
oplysninger til den relevante nationale myndighed med ansvar for at behandle en sådan sag eller
give den person, der fremsender sådanne beviser, denne myndigheds kontaktoplysninger.